Geek Girl’s Ressourcestærke Kvinder

Geek Girl Meetup 2013 Mad Skills kvindelige entreprenører tech it design

For et par måneder siden sad jeg til møde med min investeringsrådgiver, forumet var en smule formelt og konservativt som det ofte er i banken, og min rådgiver sad i kridhvid skjorte og svedte en smule.

Han spurgte ind til min virksomhed og de forskellige facetter af denne og her fortalte jeg om et af de netværk jeg er med i; ‘Geek-Girls’ som består af Danmarks skarpeste iværksættere, sejeste Bloggere og ikke mindst stærke kvindelige it-profiler. Han begyndte at småtte fnise lidt og gentog for sig selv: ”Geek Girls”, og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg mistænke ham for, at kunne finde på at rulle med øjnene, ved tanken om et par kvinder der snakker IT-teknologi.

Præcis et par uger senere er vi i Børsen. Der er en rigtig god artikel der beskriver netværket, vores un-conference og én af vores medlemmer som i øvrig vandt Danmarks kvindelige It-iværksætterpris.

Da jeg snakker med min rådgiver igen, skynder han sig at nævne at han læste artiklen i Børsen og syntes det lød spændende. Jeg må indrømme at han tabte mig, som kunde da han begyndte at fnise ved tanken om et netværk af kvinder. Vi er så meget mere end blot nogle Geeks. Vi er en vidensbank.

Hvis man bare skal se faktuelt på kønnet kvinder, så repræsenterer det jo 50% af den købestærke ressource de fleste steder, specielt i Danmark og alligevel er kvinderne i mindretal når vi snakker udvikling og rådgivning inden for produkter til videresalg og it-teknologi.

I USA er man langt foran os, her er det naturligt at tænke at hvert køn har forskellig købsadfærd, forskellig måde at opfatte teknologi og i nogle tilfælde forskellige behov. Det siger sig selv – follow the money og tænk win-win. Hvordan sælger vi til hele paletten af potentielle købere?

Geek Girl netværket er en Vidensbank af kompetente ressourcestærke kvinder der netop kan byde ind på de områder der ofte er ‘blinde’ for mænd.

Netværket opfordrer små piger til at lege med teknologien istedet for ‘kun’ at iføre dem smukt tøj og give dem pæne dukker at lege med.

Netværket opfordrer til udvikling, nytænkning og ikke mindst giver plads til at vi kan være kvinder i vores gøren og laden.

Hos os er det ligeså OK at snakke strikkeopskrifter som at snakke det nyeste it-teknologi. Vi orker ikke at sidde og være maskuline i vores adfærd, iføre os en habit for at passe ind. Vi kommer som vi er og det er absolut i orden.

Hvis jeg skulle sætte hele ‘fnise-episoden’ i relief, så tænker jeg at en løftestang ville være at vi i netværket skal være bedre til at fortælle om vores Vidensbank af super kompetente kvinder. Det er vores eget ansvar at fortælle om de profiler vi har. Det er vores ansvar at være synlige og det er vores eget ansvar at dele denne viden i vores netværk.

Igen i år står jeg for at arrangere business tracket og jeg lover Jer for, at der kommer en masse spændende taler på bordet, blandt andet networking, personlig branding med mere.

Jeg glæder mig til at møde alle de super seje kvinder der findes i netværket den 5. oktober. Læs mere om geek Girl Meetup 2013 her: http://geekgirlmag.org/geek-girl-meetup-2013/

Mvh.

Nini Biilmann

Reklamer

Make it work

Kære Perfektionist,

Hvis ikke du er kommet i gang med din virksomhed, karriere eller projekt kan det være fordi du er for perfektionistisk. Måske er du også en overtænker; hvis ynglingsord er ‘hvad nu’? ‘hvis’? eller ‘jeg skal bare lige snakke med flg. personer I mit netværk først også skal jeg…. først’… Du kender alle undskyldningerne for ikke at komme i gang og istedet så ‘cykler’ du rundt I en omgang bortforklarings-suppe’ som smager af konfrontationsangst og handlingslammelse.

‘’Keep Calm and make it work’’ siger TV serien Catwalk’s mentor Tim Gunn. Så enkelt kan det siges og er det eneste du skal tænke på næste gang du ser dig selv svømme rundt I den destruktive suppedas.

‘Keep calm’ handler om at slå helt og aldeles koldt I vand I blodet når alle de små dunkende råb overdøver virkeligheden med deres ‘hvad nu hvis’er’ og ’det kan jeg nok ikke’ eller ‘skal bare liiiige også gør jeg det’.

Newsflash: Aint gonna happen og det er her >make it work< spiller sin helt store hovedrolle i dit professionelle liv.

Du er chefen I dit liv, du er lederen og det er dit ansvar at få din virksomhed/karriere til at blive en succes. Ingen succes er nogensinde kommet af overtænkning, handlingslammelse eller ‘alt for længe tøven’.

Bill Coplin, proffesor ved Syracuse Universitet har I sin bog: ‘’10 things employers want you to learn in college’’ fremhævet flg. ti egenskaber som værende nødvendige for at kunne lede en virksomhed:

1. Arbejdsmoral incl. selvmotivation og brugen af tid.

2. Fysisk form, f.eks. at passe på helbred og vise en sund fremtræden.

3. Verbal kommunikation, herunder 1:1 og i grupper.
4. Skriftlig kommunikation, herunder redigering og korretur af egne budskaber.
5. At arbejde direkte med andre, opbygge relationer og holdarbejde.

6. Påvirke andre, bl.a. gennem effektivt salg og ledelse.

7. Holde sig orienteret gennem forskellige media og gøre det struktureret.
8. Anvende kvantitative værktøjer, herunder statistik, grafer og tabeller.
9. Kunne stille og besvare de rigtige spørgsmål, evaluere information og tilføre viden.
10. Løse problemer gennem identifikation, udvikle mulige løsninger og gennemføre dem.

Alt sammen punkter der kræver at du arbejder koncentreret, roligt og får tingene til at ske, udefra et ledelsesmæssigt perspektiv.

Det er dig som skal ’løfte dig op i helikopteren’ og se scenariet lidt fra oven.

Så drop perfektionisten i sin aller yderste potens og omfavn den ’grundige’ del af din professionelle verden og få tingene til at ske. Start allerede i dag.

med emneordet , ,

Just do it…

Når du starter virksomhed op, så er der uanede muligheder og ikke mindst hjælpemidler til opstart og ’nettet’ svømmer nærmest over med gode råd.

Hvis du er ligesom mig, så er du nærmet overdreven perfektionistisk og alting skal helst være snorre-lige og ’lige efter bogen’. Eller det vil sige at sådan var jeg.

Jeg lærte hen af vejen, at ved opstart af projekter, salg eller forretning i det hele taget er det vigtigt ’bare’ at komme i gang, selvfølgelig skal der være en god plan, en god retning og en målsætning for øje men der skal også være action involveret.

Hvis ikke man sætter en tidsplan op og begynder at ’rykke’ med det samme, sker der ikke en fløjtende fis. Man ender i stedet med at være endnu mere stresset oveni hovedet fordi ’alle ting og projekter’ flyder rundt i en stor pærevælling også starter overspringshandlingerne og petitesse knalderiet med de små detaljer; som i det store hele ikke er altafgørende for projektets værdi.

Da jeg launchede min hjemmeside, var den ikke perfekt, den har nogle helt klare mangler, og der mangler nogle ønskede features i form af div. ting. Men forskellen er: at den er der og jeg er synlig på ’markedet’ og min forretning kører ikke udelukkende efter ’mund- mund metoden’. Hjemmesiden skal fikses, tid og sted er allerede pinnet ind i min tidsplan, hvilket giver mit hoved ro til at koncentrere mig om mine prioriterede opgaver.

Hvilket leder mig hen til at fortælle om min denne oplevelse: Har lige haft en professionel international fotograf i røret, Han startede op med at ’lave det han elsker’ netop at tage billeder hvilket skabte hans forretning.

Men nu hvor hans ambitioner er blevet større og behovet for en mere stabil indkomst er til stede er han nødsaget til at beskæftige sig med forretningsanliggender der dræner al energi ud af ham. Han har svært ved at acceptere de udfordringer der er forbundet med at drive en virksomhed, uden >det drive< han normalt har; når han laver det han elsker. 

Det er meget normalt at det netop er frustrationen og ærgrelsen ’over ikke selv at kunne ’finde ud af det’ som optager mine klienter.

Jeg sagde følgende til ham:
Vi har alle en revisor som vi ringer til når regnskabet skal laves, en VVS mand som fikser vores toilet og en tømrer som ordner vores gulve efter vand skade.

Men vi er virkelig dårlige til at betale for hjælp med de sager, vi også har brug for professionel hjælp til. I nogle tilfælde terapi, andre tilfælde en personlig træner – eller når de ringer til mig: strategi planlægning, salg og marketingsplaner og fastlægning af konkrete målsætninger.

Vi tænker at ’det klarer vi selv’: For ligesom med træningsplaner, branding strategier og salg og marketingplaner kan ’’rammen’’ for viden downloades fra nettet og udførelsen findes ligeledes beskrevet, men når det kommer til stykket sidder vi og stirrer på skærmen eller papiret og laver et halvhjertet forsøg på at udføre noget arbejde som vi er >mindst lige så kvalificeret til< som hvis det var vores VVS installation vi ville fikse efter en downloadet brugsanvisning.

Derfor er det vigtigt og >helt okay< at konsultere fagfolk når der er områder vi ikke er stærke i og netop investere i rådgivning der sikrer vores mål.

Med venlig hilsen,

Nini

med emneordet , , ,

Hvordan du tjener penge i en krisetid


Til at starte med, handler det om at se muligheder i stedet for u-muligheder. Hvor kan du tjene penge? Måske skal du udfordres lidt på spørgsmålet og virkelig ‘tænke ud af boksen’.

  • Hvem er din nuværende kundegruppe?
  • Hvorfor?
  • Hvem tjener du penge på? Hvor meget?
  • Hvor mange penge tjener du i forhold til det arbejde du laver?
  • Hvor er dine største omkostninger? Hvor kan du skære ned?
  • Hvem tjener dine konkurrenter penge på? Hvordan kan du få deres kunder?
  • Hvem kan hjælpe dig med de ting du ikke kan finde ud af?
  • Hvad skal der til for at du ændrer adfærd?
  • Har du begrænsede tænkemåder som afholder dig fra at opsøge ny forretning? Hvorfor? Hvad giver det dig? Hvis ikke det giver dig noget kan du jo spørge dig selv hvorfor du holder fast i adfærden.
  • Hvilken mulighed har du for at udbrede kendskabet til din forretning?
  • Hvilken af dine forretningsområder har størst prioritet? Start med at prioritere din tid.
  • Hvordan skaber du god energi for dig og dit firma – skaber et flow? Hvad skal der til?
  • Hvem ville benefitte af din hjælp? Hvor meget skal du koste?
  • Hvilken tendenser i tiden kan hjælpe dig?

Start med at tænke ud af boksen, strukturer efter prioritet og lav en handlingsplan. En på kort sigt og en på lang sigt og ret planen efter hvad der giver resultater. Det vigtigste er at se objektivt på resultaterne og planlægge og justere efter hvad der giver afkast.

Med venlig hilsen,

Nini

med emneordet